Bestyrelsen
Nuværende medlemmer af bestyrelsen
Bo Lind-Høj
Supleant
På genvalg hvert år
Tommy Hansen
Revisor
På valg hvert år
Ole Gylling
Revisor Supleant
På valg hvert år
Dokumenter
Her links til sider hvor du kan læse mere om vores forening
Privatlivs-politik
Vi respekterer dit privatliv – læs mere om hvordan
Privatlivspolitik
Adresser og oplysninger om beboerne på Hagenæs. Kræver login.
Velkommen
En flyer til nye beboere
Velkommen
Historier fra Hagenæs
På denne side kan beboere der har lyst, bidrage med deres erindringer og evt. fotos fra tiden på Hagenæs, ved at sende det på mail til bestyrelsen. Bestyrelsen er ansvarlig for at eventuel materiale har almen interesse og relevans for Grundejerforeningen.
Irene Sørensens historie 1/3
Mine forældre købte nr. 29 i marts måned 1961. Den dag kunne vi næsten gå over til den anden side af fjorden hvis ikke sejlrenden havde været der, så lavvandet var det. Området oppe af Toftegårdsvej var med marker og køer og svin på engen. Det var og er en perle og dengang hed vores hus “Solstuen”. Huset kunne ikke ses fra vejen grundet gran og fyrretræer, som også den øvrige grund var beplantet med. Huset bestod af en stue med kannap, et lille køkken, gårdsplads med værksteds skure,og fra gårdspladsen var der adgang til et rigtigt toilet med håndvask, luksus. Huset blev senere udbygget med naboers hjælp og fik helårsstatus i midten af 70´erne, hvor mine forældre flyttede fast herop.
Irene Sørensens historie 2/3
Mine forældre har haft mange fantastiske og lykkelige år på Hagenæs, med gode naboer og skønne fester og sammenkomster. Her i blandt ro,vej og Sankthans fester, samt fødselsdage, påske og pinse og hvad der ellers kunne fejres. For ikke at snakke om alle de aftener med kaffe og en hyggelig sludder ved stejlepladsen. En historie jeg har fået fortalt, var da Clausen som boede i nr 59, købte grund af bonden fra Toftegården. Ejner ville gerne have en grund til vandet, men havde ikke mere end ca. 3000 kr., så derfor blev det en udstykning med plads til et lille hus og en smal sti ned til stranden.
Irene Sørensens historie 3/3
Måske er det derfor at grundene er så forskellige. Der blev bygget små huse ofte af de materialer der lige kunne skaffes, pengene var små, men humøret og hyggen blev aldrig glemt. Jeg husker flere fantastiske frokoster hos selvsamme Clausen sammen med mine forældre og andre naboer. Der manglede ikke mad og drikke, og vi sad i deres lille hyggelige hus, stuvet sammen omkring bordet. Petroliumsovnen stod i hjørne og varmede det lille rum op, når det var koldt udenfor. Alle var iskolde på fødderne, og godt røde og varme i hovederne, da varmen jo stiger op. Snapsene og den gode mad gjorde også sit. Som jeg husker det, var det utrolig hyggeligt og jeg tror ikke, det kun var romantik.
Jette Jørgensens historie 1/5
I 1946 købte mine forældre Hagenæs nr. 10. Jeg var 1 år, og har minder fra min barndom, som jeg her vil fortælle. Det var kun sommerhus område, med brønde til at pumpe vand op til husholdningen, toilet var et gammeldags das, spande som skulle tømmes. Der var ikke meget beplantning, så man kunne se hele Hagenæs, ja man kunne se helt op til byen. Der var mange dyr. Pindsvin, fasaner, ræve, kaniner og et rigt fugleliv.
Jette Jørgensens historie 2/5
Hagenæs blev af samme grund kaldt gråspurvelandet.Der var gårde som støtte op til Hagenæs, Rådalsgården og Toftegården. I mine forældres baghave var der et elektrisk hegn, og der var røde malke køer på marken. På Hagenæs nord var der kornmarker fra nr. 22 og hele vejen hen. Fra Østtoften og til Nordmarksvej gik der Jersey køer. Når vi skulle i sommerhus foregik det ofte med ”rutebil” fra Ballerup, Højbjerg hed ham som ejede og kørte rutebilen. Turen tog en time, og kørte ind over landet. Den stoppede på Møllevej, og så var det på gå-ben til Hagenæs.
Jette Jørgensens historie 3/5
En gang om året var der fest på sportspladsen i Jyllinge, som bestod af en mega stor græsplæne. Der blev opstillet Tivoli. Så var der optræden og fodboldkampe, og en af kampene kaldte man ”Landligger-kampen”. Det var de lokale mænd fra Jyllinge mod mændene fra sommerhus området. Alle var klædt ud og det var kun for sjovt. Jeg vil lige fortælle, at der var kun sommerhuse på Hagenæs og nogle stykker ved fjorden tæt på byen. Ja, det var på landet. Bondegårde, husmands steder og fiskere.
Jette Jørgensens historie 4/5
Ca. 600 faste indbyggere var der i Jyllinge. I Bygaden var der smedjen. Der har jeg tit set hestene blive skoet. Hos “købmand Morten” var der skuffer til Mel og Sukker og meget andet, og en kaffemølle. I baglokalet var der kolde øl til byens mænd. Et snedkerværksted var der lige over for. Der var en Tatol, der var det bare så rart for os børn, da der var alt muligt i denne butik. Så var der en bager, og lige ved siden af lå byens frisør. Og for at det ikke skulle være lyv, var der en bager mere, Bygaden 15. På hjørnet i huset var byens post, som bestod af en klap der blev åbnet ud mod Bygaden. Der blev man betjent. I Bygaden nr. 25 lå byens tlf. central. Her skulle man have nok med 10 ører med, og det varsjovt at man kunne høre damen fra centralen på den anden side af døren, hyggeligt.
Jette Jørgensens historie 5/5
Der hvor Fjordmuseet havde til huse, var den gamle Brugsuddeler. I Forsamlingshuset, som lå ved siden af, kunne man se film. Her sad man på lange bænkerækker. Længere nede af Bygaden var der et mejeriudsalg og en slikbutik. På Møllevej, lå der også en slikbutik, her skulle man ringe på, så kom fruen ud og betjente én. En taxa var der også i Jyllinge, manden blev kaldt ”Karl Baron”. Hvis man skulle give en besked til byens borgere, blev der sat en seddel op på en af husene i Bygaden lige over for købmand Morten. Så blev der lavet ålefester i byen. Ideen var at samle penge ind til byens sportshal. Og det lykkedes. Der var mange lokale, som lagde gratis arbejde for at få hallen bygget. Og trist nok er den brændt. Der blev sat mælkeprodukter på hjørnet af Hagenæs syd og nord, alt efter hvad der blev bestilt. En gang om ugen kom slagterbilen og en fisker kom cyklende med en kasse foran med ål, som kunne købes. For ikke at glemme bagerbilen, som bare duftede så godt. Jeg vil lige slutte med en lille sjov ting. Der var ikke mange der havde bil, nogle få motorcykler, og almindelige cykler. De fleste tog rutebilen til Jyllinge. Alligevel blev der hvert år klaget over at der blev kørt for stærkt. Lidt til eftertanke.
Om Hagenæs
Et dejligt sted tæt på fjorden. Vi ligger i Jyllinge Nordmark. Jyllinge er en del af Roskilde kommune.
Made by pcio.dk © 2022
Adresse
Hagenæs 4040 Jyllinge
www.grundejerforeningen-hagenaes.dk
webmaster@grundejerforeningen-hagenaes.dk